Online handel og en solid tilstedeværelse på internettet bliver mere og mere afgørende, for din virksomheds succes. Det er med andre ord en svær fremtid du går i møde, hvis du ikke er stærk på internettet, for så løber dine konkurrenter med flere og flere af dine kunder eller brugere.

Det er de fleste klar over. Færre er bevidste eller opmærksomme på, virksomhedens omdømme på internettet og ikke mindst, hvordan man selv kan kontrollere den i en vis grad. Få gode råd til hvordan lige her.

Få skaffet anmeldelser fra kunder

Det første du bør fokusere på, er at få skaffet anmeldelser fra dine kunder. Det kan du gøre efter du har færdiggjort en vellykket supportchat, har sendt en pakke eller når kunden netop har gennemført et køb i din webshop.

Der er mange muligheder for proaktivt at indhente anmeldelser fra kunderne og det vil helt sikkert styrke din online tilstedeværelse. Undersøgelser viser at hovedparten af danskerne tjekker firmanavnet eller anmeldelser, inden de beslutter sig.

Her har du mulighed for at skille dig positivt ud. Har du ingen anmeldelser, overvejende lunke reviews eller endnu værre, så kan mange kunder gå tabt. Du må derfor ikke undervurdere hvilken betydning det kan have på dit salg og konverteringsprocent på hjemmesiden. Få det derfor indarbejdet som en del af dit setup, så du aktivt beder kunderne om en vurdering.

Husk samtidig at få anmeldelser på både Trustpilot og din Google Business profil, da det vil være de to mest synlige og oplagte steder for forbrugeren at kigge.

Gør selv en indsats

Du bør selv gøre en indsats for virksomhedens omdømme. Det kan du gøre ved at oprette sociale profiler og være aktiv på disse. For når folk søger på dit firmanavn, vil disse profiler komme frem i søgeresultaterne og du kan vise dem alle de tips og gode ting, du har at byde på.

Det kan ligeledes være ved at oprette en side med information om virksomheden. En side der beskriver hvad i er for en størrelse og hvad i kan bidrage med, som samtidig bør blive synlig når folk søger på dit firmanavn. Du kan se eksempler på det her, hvor Medier & Co har vist hvordan det kan gøres.

Dette vil styrke kontrollen over dit firmanavn på internettet. Du kan desværre hurtigt blive udsat for mindre flatterende ord, fra utilfredse kunder, selv når det er uberettiget. Der findes mange eksempler på virksomheder som er blevet ramt af én hændelse, på trods af stor popularitet.

Du bør derfor arbejde proaktivt på flere fronter, for at skaffe anmeldelser og for at have en vis kontrol over hvad der bliver vist, når brugere søger på dit firmanavn. Præcis som du ville beskytte en butiksfacade mod graffiti og lignende. Det handler om at se godt ud!