Disney er en evig klassiker, og de populære film er elsket og kendt over hele verden. I dag kan du se Disney-film på diverse streamingtjenester eller andre steder, hvor du nemt og hurtigt kan få adgang til et enormt udvalg. Men hvad er tidens største og bedste Disney film? Det kan du få svar på her.

Top 10 Disney film du skal se

Det er næsten umuligt at lave en liste over de bedste Disney film. Der er nemlig så meget guld blandt udvalget, at det halve kunne være nok. Samtidig står Disney i dag bag et hav af forskellige genrer, lige fra de klassiske håndtegnede tegnefilm fra 1940’erne til de helt nye animerede film fra det seneste årti.

Alligevel vil vi forsøge at give dig et bud på de 10 bedste Disney film gennem tiderne. Her er der tale om fuldt animerede udgivelser, hvor Disney er skaberen bag:

  1. Løvernes Konge (1994): Løvernes Konge er en af de mest populære tegnefilm overhovedet og med en fantastisk fortælle og gode sange, er det helt sikkert et godt bud på, hvor du kan starte. Der er senest kommet en ny animeret version, du kan overveje som alternativ.
  2. Aladdin (1992): Den eventyrlystne Aladdin, den smukke prinsesse og den mægtige ånd skaber en medrivende og skøn historie for både børn og voksne.
  3. Pinocchio (1940): Historien om den levende trædreng er en af Disneys ældste klassikere, og her 80 år senere har den stadig en stor plads i vores hjerter.
  4. Peter Plys (1977): Den honning-elskende bjørn og hans venner skabe glæde hos både børn og voksne med hyggelige fortællinger, sjove eventyr og finurlige citater.
  5. Snehvide og de syv små dværge (1937): her er der faktisk tale om Disneys ældste tegnefilm. Den klassiske fortælling om prinsessen og de små dværge fortsætter med at ligge i toppen i dag.
  6. Dumbo (1941): Hvem har ikke fældet en tåre til denne skønne, hjertevarme film? En ægte Disney-klassiker med alt, der hører med.
  7. 101 Dalmatinere (1961): En ond skurk mod massevis af søde hunde. Hvad er der ikke at elske i denne verdensberømte Disney-fortælling.
  8. Zootopia (2016): Den højst rangerende nyere film på listen, og ikke uden grund. Den underholdende, energiske film med imponerende animation er en sikker vinder.
  9. Askepot (1950): Endnu en prinsesse og endnu en klassiker. Her får du alt fra kærlighed og sorg til skøn musik og ikke mindst lærerige budskaber.
  10. Skønheden og udyret (1991): på en sikker 10. plads finder vi en ægte kærlighedshistorie om den smukke Belle og uhyret.

Disney med over 100 animerede film

Selvom Disney-tegnefilm måske traditionelt set er lavet til børn, så er der vist ingen tvivl om, at voksne nyder lige så godt af filmene som de små. Det gælder både de gamle klassikere, som man måske selv har set som barn, men utvivlsomt også de nye animerede Disney-film.

I dag kan Disney prale af at stå bag mere end 100 animerede film. Det gælder alt fra de klassiske tegnefilm til de animerede børnefilm, nyfortolkninger, superheltefilm og mange flere. Der er altså til rigtig mange timers underholdning, latter, spænding og tårer for folk i alle aldre.