Er du et digitalt geni? Eller er du god til at bruge Analytics og andre analyseværktøjer? Så går du en rigtig interessant fremtid i møde.

I hvert fald hvis det står til McKinsey, der har lavet en stor undersøgelse og spurgt mange af de førende topleder på globalt plan.

Konklusionen er nemlig klar; digitale talenter der kan udnytte digitaliseringen er i høj kurs! Læs mere her.

 

Realisering er nøgleordet

Der er ingen tvivl om at mange virksomheder og topledere har store digitale planer for deres selskab, men der er langt fra planer og ambitioner, til rent faktisk at realisere dem.

Det er her de “digitale talenter” kommer ind i billedet. Der er blevet adspurgt 850 ledere og det har udmøntet sig i en topliste over de kompetencer, der er mest efterspurgte.

Nummer 1 er Analytics og evnen til at vide og udnytte den data man får ind. Fra nettet kender de fleste til værktøjet Google Analytics, der har stor værdi for mange webshopejere. På samme led har store selskaber behov for at kunne tracke, vurdere og optimere.

Nummer 2 er udvikling af mobil og online-delen. Et klart bevis på at Internettet bliver mere og mere afgørende. Antallet af virksomheder der kan tillade sig at negligere behovet for online tilstedeværelser er forsvindende lille. Det er blevet et must!

Øvrige behov for kompetencer rummer projektledelse, it ekspertise, sikkerhed, data-arkitektur og meget mere.

Computerworld har mere om undersøgelsen her.

 

Vil du se hele rapporten?

Hvis du er interesseret, kan du læse hele rapporten på Mckinsey.com, men lad det være sagt, at den er lang og på engelsk.

Nyheden og efterspørgslen kommer ikke bag på Mobity.dk. Det har været tendensen i snart mange år og den vil blive mere og mere udtalt de næste 5-10 år.

Det er netop en af årsagerne til denne hjemmeside. Et fokus på mobil, internet og IT, der fylder så meget hos både virksomheder og den enkelte dansker.