Top 3 smartphones i 2015

Top 3 smartphones 2015

Er du på udkig efter en ny mobiltelefon? Så er du helt sikkert interesseret i at vide, hvilke modeller der har været mest populære i 2015.

Mobity har derfor lavet en top 3 over smartphones i 2015, ud fra brugervenlighed, funktionalitet og popularitet.

Se hvilke tre modeller du bør overveje og som ligger i toppen på anmeldelsesider som Alatest.dk. 

  1. Samsung Galaxy S6 Edge Plus

Som nummer 1 ligger Samsung Galaxy S6 Edge Plus, som er større og bedre end modellen ”Edge”. Skærmen er 5,7 tommer, og selv om den virker ret stor i størrelsen, så er den stadig god at have i hånden, da kanterne er afrundede, og dermed bliver skærmfladen en større del af forsiden.

Hvis man sammenligner den med forgængeren, så er der flere edge-funktioner og et panel med app-genveje, hvor man nemt kan få alle funktioner med én hånd, ved at trække i panelet og derefter bestemme hvor på skærmen det skal hvile, når det ikke er i brug. Derudover er der sket en del forbedringer med softwaren, hvor bl.a. videooptagelsen foregår med digital billedstabilisering, som kan streame video direkte til Youtube.

Kameraet er ligesom ”Edge” på 16 megapixel, men batteriet er betydeligt bedre i denne model, da man kan oplade det trådløst ca. 27 % hurtigere. Så hvis du ønsker et godt kamera på mobilen og en stor skærm, så er dette mobilen for dig!

  1. LG G4

Nummer 2 på listen er LG G4, og hvis du er til små mobiltelefoner som nemt kan proppes i baglommen, så skal du ikke købe denne mobil. Den har en skærm på 5,5 tommer, lidt mindre end Samsung Galaxy S6 Edge Plus, og er dermed på grænsen til at være en ”phablet”, som er en mellemting mellem en tablet og en mobiltelefon. Den kan være lidt besværligt at betjene med én hånd, da hjørnerne er trukket skarpt op, men hvis du er vild med store skærme, så er denne mobiltelefon helt sikkert noget for dig.

Touch-skærmen er nem og bruge, og man kan nærmest kalde det et biograflærred i lommeformat. Lgkommer med en ny teknologi inden for deres skærme, som hedder ”Quantum IPS”, og det betyder kort sagt at der nu vises 20% bredere farvespektum og 50% større kontrast. Pga. skærmens størrelse lægger den naturligt op til at man kan lave flere ting på én gang, og der kan nemt veksles mellem forskellige apps, spil mm.

LG G4 tilbyder to forskellige strømbesparende indstillinger; et til 3D-spil og et til generelt brug af smartphonen. Når strømmen er ved at være slut, så kan man nemt komme i gang igen med LG’s ”Quick Charge 2.0”, som kan give enten 30 eller 60 % strøm på en halv og en hel time.

Læs også: Har du brug for penge til køb af smartphone?

  1. Apple iPhone 6s

Apple har endnu engang fornyet deres iPhone med en s-version, og denne gang er det Apple iPhone 6s. I denne omgang forsøger de sig med ny skærmteknologi, nye materialer, nyt kamera, nyt touch ID og en helt ny processor sammenlignet med tidligere modeller. Dog holder de fast i det meget enkle design, som kendetegner Apple iPhones, og denne gang kombineret med en stor skærm på 4,7 tommer.

Hvis man sammenligner 6s’eren med forgængerne, så er denne skærm den stærkeste på markedet, og som også har Apples nye 3D Touch-teknologi. Derudover er den meget lysstærk, og både tekst og billeder står skarp og med flot kontrast.

iPhone 6s kommer i mange modeller og du kan finde alle sammen på Humac.dk – en af de førende Apple forhandlere i Danmark.

Den nye teknologi gør, at man nu kan interagere med mobilen på en ny måde, hvor man med helt almindeligt touch-skærme kan nøjes med swipes eller tryk, så kan 6S i stedet mærke, hvordan du trykker; et let tryk opfattes som almindeligt, og et hårdere tryk åbner op for den nye måde at interagere på. Ikonerne er ikke mere statiske portaler ind i den pågældende app, men kan nu åbne forskellige genveje ind i den pågældende apps’ vigtigste funktioner.

Man kan også benytte den nye teknologi i apps, og her betyder et hårdt tryk at man ser et preview: hvis du fx er inde i Safari, så kan du trykke på et link og dermed se hvad der gemmer sig på siden, uden at åbne det.

Toplisten ændrer sig hele tiden

Som overskriften lægger op til, så vil toplisten ændre sig hele tiden som nyere modeller kommer til. Tidligere lå der de forgangne iPhone-modeller, men ligeså snart en ny kommer med nye smarte funktioner, så vil den lægge på toplisten.

Konkurrencen inden for mobiltelefoner er enorm, og derfor prøver de forskellige konkurrenter konstant at overgå hinanden, så det bliver spændende at se hvad det næste bliver.

Problemer med at vælge?

Hvis du har svært ved at vælge hvilken model du skal købe, kan du med fordel læse Mobity’s artikel om valg af iPhone vs. Galaxy her.