Velkommen, bruger nr. en million. Tæt på hver fjerde dansker er på Facebook

Facebook, Sociale netværkstjenester, Spørgeskema, Statistik Af Jeppe Jensen

I Andeby ville det have været Fætter Højben og udløst en pæn præmiesum, men her er det helt forbigået vores opmærksomhed: Dansker nr. 1.000.000 er på Facebook.

Faktisk har Facebook for nylig rundet 1,2 millioner danskere, så vi nu ifølge tal fra www.facebook.com/ads/create/ er 1.244.120 i klubben. Med andre ord er 23 % eller næsten hver fjerde dansker nu på Facebook. Det er en stor vækst i forhold til knap 800.000 for bare to måneder siden. Det er ikke første gang, man ser stor vækst i den danske Facebook-befolkning, og endnu engang er det svært at forestille sig, at væksten kan fortsætte, men vi får se. Sådan ser udviklingen med de tal, vi har hentet siden sidste sommer (Tak til Lisbeth Klastrup for at supplere med hendes og Jonas Heide Smiths tal):

Vi er i gang med en undersøgelse blandt 18-24-åriges brug af sociale netværkstjenester. På Facebook skulle der være 360.880 inden for denne aldersgruppe, hvilket svarer til 82 % af aldersgruppen. Er du eller kender du nogle i denne aldersgruppe, så besøg / henvis til denne Facebook-gruppe eller direkte til dette spørgeskema. Vi er også interesseret i at høre fra unge, der ikke bruger Facebook. Der bliver trukket lod om 3×2 biografbilletter - måske er det din tur til at være Fætter Højben-heldig.

Er du på Facebook, hvornår kom du det, hvad var den udslagsgivende givende faktor, og hvad er det værdifulde? Hvor længe tror du, Facebook bliver ved med at vokse?

Touch-baserede telefoner med ’åbne styresystemer’ strømmer ud fra mobilproducenterne

Innovation, Mobile sociale medier, Teknologi Af Claus Blicher Pedersen

Apple har med iPhone bevist markedsbehovet for en intuitiv touch-baseret terminal, hvilket fuldstændigt har ændret konkurrenceparremeterne på mobilmarkedet.

Samtidig har Google med ’Android’ banet vejen for en open standard på mobiltelefoner. Andriod er som mange ved, et åbent format der muliggør at udviklere frit og uden at skulle betale licens, kan udvikle tjenester og services til mobiltelefoner. Apple har gennem ”App Store” flytte sig i den samme retning som google, hvor man nu i ”App Store” kan finde mere end 3000 software applikationer.

Markedet følger efter og af de 5 store mobilproducenter ”the big five” forventes det at HTC, Samsung og LG Electronics alle kommer på markedet med Androidstyret terminaler senest tidligt næste år. Sony Ericsson følger med deres X1 og Nokia følger efter med en touch-baseret terminal der køre et ’open source’ Symbian system.

Den overordnede trend synes at tegne sig hos ”the big five”. Producenterne satser på terminaler med større touch-skærme. Terminaler der i stigende omfang, er baseret på åbne systemer, der giver brugerne totale personaliserings muligheder over operativsystemet og de applikationer terminalen skal køre.

Udviklingen med mobilterminalerne er meget spændende og forventes at have stor betydning for projektets udvikling. Se eventuelt PowerPoint præsentationen ‘Nye konkurrenceparametre overfor mobilbrugerne’ under publikationer.

Identificering og segmentering af brugerne i mobile sociale medier

Brugerinteraktion, Innovation, Mobile sociale medier Af Claus Blicher Pedersen

For at kunne udvikle stærke strategier indenfor sociale medier er det nødvendigt at forstå brugerne, hvem de er og hvordan og hvorfor de bidrager.

Baseret på validerede analyser fra førende analyseorganisationer som Forrester Reaserch mfl. og førende forskere som Christine Perey, Jeremiah Owyang, Charlene Li, Josh Bernoff, Sarah Glass et. al. vil Innocept Consult udgive et større paper der:

1/ Identificerer og segmentere brugerne af mobile sociale medier.  2/Beskriver hvordan disse forskellige brugergrupper kan inddrages i udviklingsprocesser.

Ved arbejde med seks bruger segmenter:

Creators
Critics
Collectors
Joiners
Spectators
Inactives

For hver af de ovennævnte seks bruger segmenter vil det blive beskrevet hvad der definere grupperingerne, hvor store grupperingerne er på globalt og europæiske niveau samt hvordan dette kan perspektiveres til brugerdrevet innovation og lead user teorier mm.

Arbejdet vil herefter fokusere på hvordan denne viden omsættes, således at organisationer kan udarbejde værdifulde mobile sociale medie strategier. Målet er at strategierne skal være baseret på objektiver der passer til deres respektive brugersegmenter, frem for traditionelle strategiske værktøj. 

Indenfor den kommende måned, forventes det at Innocept Consult vil publicere dette paper, der samler og videreudvikler på forståelsen af brugere i mobile sociale medier og hvordan dette kan omsættes til værdifulde strategier.

Implikationer og kausalforhold mellem metoder og områder der udgør fundamentet for brugerdrevet innovation

Brugerinteraktion, Innovation Af Claus Blicher Pedersen

Som tidligere beskrevet her på bloggen er det nødvendigt at forstå implikationerne og kausal forholdene mellem de forskellige områder der samlet udgør det mange populært referere til som brugerdrevet innovation.

Jeg vil argumentere at hvis man ikke er afklaret om de underliggende metoder og teorier der samlet skaber fundamentet til en succesfuld brugerdrevet innovationsstrategi bliver det ”brugerdrevne” uklart og man forfalder til at gøre det man altid gør, nu kalder man det blot brugerdrevet innovation.

Yderligere bliver det svært at forsvare hvad der er nyt hvis udgangspunktet er at man ikke har anden forståelse af brugerdrevet innovation end den man har dannet ud fra den til tider overfladiske debat om emnet.

Efter at have arbejdet med brugerdrevet innovation i flere år, har jeg erfaret at det er enkelthederne der ligger til grund for brugerdrevet innovation der det danner grundlaget for en succesfuld brugerdrevet innovationsstrategi.

Nogle af de væsentligste dele:

- Fokus på Lead users frem for almene brugere

- Forstå at lead users bidrager til udviklingsprocesser for af få opfyldt et behov og måske for at opnå respekt, men ikke nødvendigvis for at tjene penge

- Udnyt potentialet i user communites

- Forstå at den viden vi søger ofte er uartikuleret, og ’lokus’ bestemt

- Erkend at brugerne er de sande markedseksperter på specifikke områder, faglige specialiser har ’blot’ værktøjet til at omsætte det til organisatoriske muligheder

- Respekter brugerne og indgå i en ærlig og åben dialog

- Giv brugerne værktøj og redskaber til at blive medudviklere

Denne liste vil blive udbygget og specificeret i et kommende paper fra Innocept Consult der udgives her på mobity siden.

Hvad er brugerdrevet innovation

Brugerinteraktion, Innovation Af Claus Blicher Pedersen

For at kunne forstå og arbejde med brugerdrevet innovation er man er nød til at tage udgangspunkt i de mange underliggende områder og teorier der sammen skaber en værdifuld brugerdrevet innovationsstrategi.

Arbejdet med brugerdrevet innovation og lead user involvering er på mange måder udfordrende. Det handler ikke om blot at inddrage brugerne langt mere end man gør normalt, men at inddrage brugerne således at de understøtter områderne og teorierne bag ved brugerdrevet innovation. 

Benævnelsen brugerdrevet innovation er på flere måder misvisende og har bevirket at prominente danske innovationsforskere har konkluderet at der slet ikke er nogen danske virksomheder der formår at bedrive brugerdrevent innovation. Dette skyldes måske at man ofte forfalder til udelukkende at bryde ordet ned:
”bruger” og ”drevet ”

Således konkludere mange at denne type af innovation skal være udviklet af brugere, drevet af brugere og færdigudviklet af brugerne.

Denne påstand kan godt forsvares, da det yderst sjældent er brugere der skaber et helt nyt produkt fra den første ide og sørger for at ideen bliver en ægte innovation i markedet. Dvs. at ideen er ny, at den bliver udviklet af brugerne og efterfølgende bliver adopteret og brugt i markedet.

Innocept Consult argumentere i midler tid for at man i tilfældet med brugerdrevet innovation, ikke kan nøjes med udelukkende at nedbryde selve benævnelsen. I stedet er det nødvendigt at dykke ned i de mange underliggende teorier der danner fundamentet for brugerdrevet innovation og se på hvilke områder og metoder det er der adskiller brugerdrevent innovation fra andre innovationsprocesser.

 
Indenfor de kommende måneder, vil der derfor blive udgivet et større paper, omhandlende de mange aspekter og teorier der underbygger en værdifuld brugerdrevet innovationsstrategi. 

Om DR-workshoppen og brugerbehov

Brugerinteraktion, Workshop Af Mie Fink

af ITU-specialegruppen ”De Fire”

Først og fremmest tak for en spændende og udbytterig workshop på DR i sidste uge. Det var inspirerende at opleve det store engagement og mængden af ideer, der strømmede frem fra alle hjørner af lokalet på så relativt kort tid.

Vi er absolut overbeviste om, at brugerinddragelse gennem workshops som metode er værd at bygge videre på.

Hvornår er udvikling brugerdrevet?
Brugerdrevet innovation handler jo grundlæggende om, at placere brugerne centralt i konceptudviklingsfaserne. Det synes vi på nogen vis lykkedes under workshoppen.
Vi mener hertil, det kan diskuteres, om workshoppen formåede at vægte brugernes behov og deres livsverden.

Det er ikke blot vores akademiske ordgejl, der bringer disse to begreber på banen. Begreberne henter vi fra erfaringer med, at viden om brugernes behov og deres livsverden kan opstille konkrete rammer for konceptudviklingen; - ikke mindst for de nye ideers relevans.

Brugernes livsverden og behov
Brugernes livsverden og deres behov for en sammensmeltning af mobiltelefonen og sociale netværkssites kan eksempelvis undersøges ved at interviewe informanter fra målgruppen om deres adfærd og vaner, deres normer og præferencer, når det kommer til den relevante brugskontekst: Mobiltelefonen og sociale netværkstjenester.

Resultaterne af sådanne interview tjener (mindst) tre områder:
1. For det første kan de bruges som et såkaldt ‘backdrop’ for den kreative idéudvikling. I workshopsituationen kan de fungere som nogle ‘kroge’ at hænge ideerne op på og ikke mindst diskutere ideerne ud fra. (Det bør understreges, at sådanne rammer for kreativ idégenerering ikke nødvendigvis gør ideerne mindre sprudlende. Rammerne kan i bedste fald fungere som et regelsæt, der kan bøjes, diskuteres og tolkes af workshopdeltagerne i fællesskab.)

2. For det andet kan denne viden om målgruppen hjælpe workshopdeltagerne til at idéudvikle til brugerne. Det lyder måske banalt, men visualiseringer, personaer og begreber hentet fra målgruppens brugskontekst kan få workshopdeltagerne til at reflektere udover deres egne behov og egen livsverden.

3. For det tredje kan viden om målgruppen hjælpe til at udpege relevante Lead Users.
Workshoppens deltagere (Lead Users) blev i sin tid valgt ud fra nogle diffuse begreber, og rekrutteringen foregik, efter vores overbevisning, en smule tilfældigt.
Lead Users er et relativt begreb, og det er nødvendigt at først at indkredse særlige karakteristika for den brede målgruppe, førend vi kan finde frem til de personer, der er forud for de generelle tendenser. Vi kan med andre ord ikke vide, hvordan de udvalgte Lead Users til workshoppen forholder sig til resten af målgruppen. Har de f.eks. nogle særlige behov, som ikke er repræsenteret i den brede målgruppe?

Vi ved, hvor svært det kan være at rekruttere målgruppen til interview, workshops og lignende, men i udviklingsprojektets sammenhæng må det være essentielt, at deltagerne som minimum er habile brugere af sociale netværkssites og mobilen.

Næste spadestik
Erfaringerne fra workshoppen kan stadig bruges i flere sammenhænge, og vi mener bestemt, der er interessante idéer mellem de 500 forslag, men de bør kobles sammen med empirisk viden om målgruppen.

Vi vil derfor træde et skridt tilbage i forhold til workshoppen og fokuserer bredt på målgruppen. Det er i vores øjne væsentligt for udviklingsprojektet at forholde sig til karakteristikker af målgruppens adfærd og vaner, så rammerne for den videre konceptudvikling refererer direkte til brugernes verden og ikke blot designerens fantasi.

Først og fremmest mener vi, det er relevant at stille os selv spørgsmålet: Har målgruppen overhovedet et behov for en sammenkobling af sociale netværkstjenester og mobiltelefonen?

Refleksioner over workshop

Brugerinteraktion, Innovation Af Claus Blicher Pedersen

Først vil vi gerne takke de mange der deltog i konceptudviklingen i DR torsdag den 4/9, det var en fantastisk indsats.

Fem arbejdsgrupper knoklede på at udvikle koncepter, funktioner og tjenester, der udnytter at internettet og mobilen i stigende græd smelter sammen. Målet var at udvikle mobilkoncepter eller elementer af koncepter, der skal ligge til grund for udviklingen af et brugercentreret socialt netværk. Fokus var på at konceptet skulle styrke tilgængeligheden af sociale netværk på mobilen og sætte brugerne i centrum.

Grupperne bestod af en unik blanding af brugere, faglige eksperter fra DR samt specialister og studerende fra ITU. Alle deltagerne var udvalgt da de havde betydelige interesser inden for sociale netværk og mobilområdet.

Workshoppen var på flere måder eksperimentel, da brugerne for DRs vedkommende normalvis ikke inddrages sammen med faglige eksperter i workshops. Yderligere var brugerne specielt udvalg da de havde behov der lå forud for den almene bruger og derfor kunne betragtes som lead users.

På trods af den diversificerede sammensætning, gik workshoppen perfekt og der blev udviklet en masse fantastiske, kreative og udfordrende ideer. Der blev produceret over 500 ideer, der arbejde med alle tænkelige aspekter. Ideerne udnyttede bl.a. mobilens unikke funktioner og samtidig fokuserede på elementer af personaliserbarhed og brugernes individuelle behov.

En af gruppernes udvalgte ideer vises i følgende billede:

Efter denne workshop har vi fået en fantastisk indsigt i hvilke områder der er der skaber værdi for brugerne. Den enorme mængde data vi har samlet vil blive behandlet og omsat til kerneområder, der endeligt vil danne grundlag for udviklernes videre arbejde med at designe et brugercentreret socialt netværk.

Men før udviklerne kan komme i gang er der et intensivt forløb forude, med en masse brugerinteraktion og spændende udviklingsprocesser, så kig ind i de kommende uger og følg udviklingen.

Workshop for mobilkoncept

Brugerinteraktion, Innovation Af Claus Blicher Pedersen

Udviklings-workshop sammen med lead users afholdes torsdag d. 4/9 i DR.

Formålet med workshoppen er at udvikle det koncept, der skal danne grundlag for Unwires og DR Interaktiv Produktions udviklingsproces.  Således skal Unwire og DR Interaktiv Produktion efter workshoppen kunne starte udviklingen af en mobiltjeneste, der opfylder brugernes nuværende og fremtidige behov.

For at finde de rette brugere er der gennemført et betydeligt arbejde i at finde såkaldte lead users. Udgangspunktet er at disse brugere forventes at have innovative kompetencer da de:

• har behov, der går forud for det generelle marked
• og forventer at få meget ud af en løsning af dette behov

Brugere, der har karakteristika som lead users, er fundet både i DRs commnunity SKUM og uden for DR. For at finde brugere uden for DR har en gruppe af specialestuderende fra IT-Universitetet hjulpet.

Workshoppen vil inddrage lead users i udviklingsprocessen på lige fod med fagprofessionelle. De fagprofessionelle dækker alt fra medieforskere til mobiludviklere og det bliver meget spændende at se hvordan brugerne kan indgå i en sådanne workshop.

Læs mere om brugerinteraktionsstrategien i DR under publikationer

Et skridt nærmere mikroblog-krigen?

Lifestream, Mikroblogging Af Jeppe Jensen

Da Google i oktober 2007 købte mikroblog-tjenesten Jaiku var det et farvel til den åbne tjeneste, Jaiku tidligere havde været, fordi tjenesten ikke ville kunne skaleres proportionalt med eksponeringen i forbindelse med købet. Selvom eksisterende brugere har haft adgang til at invitere et begrænset antal venner, har Jaiku tabt markedsandele til konkurrenterne Twitter og Friendfeed, der er vokset støt siden Googles overtagelse.

I går annoncerede Jaiku, at tjenesten er flyttet til Googles datacentre og fejrer det ved at ophæve begrænsningen af antallet af venner, man kan invitere. Skal det ses som et udtryk for, at Jaiku er tilbage i kampen om markedsandelene, eller har Google et helt andet perspektiv, der rækker længere end øjeblikkets marked?

Er det i det hele taget fair at sammenligne Jaiku, Twitter og Friendfeed? Twitter, der er den mest populære tjeneste - og måske ved at drukne i sin egen succes - er også den simpleste. For nyligt blev sms-opdateringerne sparet væk i flere lande, hvilket synes at være symptomatisk for, at Twitter bliver mere og mere en webtjeneste og mindre og mindre en mobiltjeneste. Til at begynde med, understøttede Twitter ikke andre funktioner, end at man kunne blogge i sms-længde, udover, selvfølgelig, at man kunne opbygge et socialt netværk. Helt efter lærebogen for brugerdrevet innovation tog Twitter imidlertid notits af folks brugsmønstre og implementerede @-replies og direct messages, der giver mulighed for at adressere et tweet til en anden bruger hhv. offentligt og privat.

Pendanten til @-replies på Jaiku og Friendfeed er, at man kan kommentere på et specifikt indlæg, og det har været del af tjenesterne helt fra deres start. Begge tjenester giver mulighed for at kommentere både på mikroblog-indlæg og på begivenheder, der er importeret fra andre tjenester. Netop lifestream-funktionalitet synes at være væsentligere end mikroblog-funktionaliteten på Friendfeed, fordi det er betonet, at man deler noget – og at ”noget” er mere end mikroblog-indlægget i sig selv.

Det, der virkelig adskiller Jaiku fra Twitter og Friendfeed, er Jaiku Mobile, der er en applikation til serie-60-telefoner. Her er mikroblogging virkelig tænkt mobilt og knyttet til mobilens telefonbog. Idéen er rigtig god, for mikroblogging og telefonbogen kan supplere hinanden gensidigt. Telefonbogen er et udtryk for ens faktiske sociale netværk: hvem kender man, hvem kontakter man, og hvor ofte kontakter man dem. Mikrobloging kan svare på, hvor en person er, hvad personen laver, og derfor om det er et belejligt tidspunkt at ringe til personen. Disse forbedringer af telefonbogen er også taget op af Zyb. Jaiku Mobile må være grunden til, at Google var interesseret i Jaiku og ikke i Twitter. Googles mobil-styresystem Android ser ud til at være på trapperne og forventes at ramme markedet i HTC Dream til november. Det ser desværre ud til, at Jaiku-holdet har brugt deres tid på at overføre Jaiku til Google App Engine, men vi kan håbe på, at Android-integration også har været med i overvejelserne.

Sikkert er det hvert fald at Jaiku på Google-servere har potentiale til at blive en langt mere stabil og skalerbar service end Twitter. Open source-miljøer har også givet deres bud på, hvordan mikroblogging-skalerbarhed kan opnås. Deres forslag er at lade folk installere softwaren på egne servere og dermed distribuere arkitekturen. Mikroblogging-udgaven af dette hedder Laconi.ca og lifestream-udgaven Sweetcron. Identi.ca, den største tjeneste baseret på Laconi.ca, understøtter OpenID. Det synes at lyde som recepten på, hvordan krig om mikroblog-markedsandele helt kunne undgås, men er vi klar til det?

Jeg har stillet flere spørgsmål, end jeg har givet svar, i dette blogindlæg. Dit bud på ethvert af spørgsmålene er velkomment. Skriv også hvis du vil have en invitation til Jaiku.

Gennembrud for ”location aware” mobiltjenester

Geolokation, Innovation, Teknologi Af Jeppe Jensen

Jeg har tit spurgt mig selv, hvor ”location aware” mobiltenester – altså websider til mobilen, hvor indholdet er kontekstafhængigt i forhold til, hvor brugeren befinder sig – bliver af. Mobilen bruges netop, når man er væk fra en mere stedbunden computer, så lokationsvariable tjenester kunne måske være med til at skabe den værdi, der kan få folk til for alvor at bruge internet fra mobilen. GPS bliver mere og mere almindeligt i mobiltelefoner, men en sådan nøjagtighed er slet ikke nødvendig for mange tjenester: netværkstriangulering vil kunne gøre det. Teknologien eksisterer, fordi den er nødvendig for at sende ambulancer til det rigtige sted, så hvorfor bliver den ikke brugt til andet? De danske netværksoperatører synes at sidde med den nøgle, der kan sætte gang i denne innovation. En nøgle som de passer godt på.

I november sidste år lancerede Google en ny udgave af deres Mobile Maps-applikation, hvor netværkstriangulering pludselig var implementeret som den mest selvfølgelige ting i funktionen ’Min placering’. Danske firmaer har naturligvis ikke samme resurser til innovation som Google, men det må vi så prøve at kompensere for ved at have en ligeså stor vilje til innovation.

Det har vi i dag fået hjælp til. Google har åbnet op for en ’Geolocation API’, der giver mulighed for lokationsvariable mobiltjenester på nettet. Teknologien kræver desværre, at man downloader en udgave af Google Gears, der i øjeblikket kun er tilgængelig til Windows Mobile-telefoner. Alligevel er det et velkomment skridt i den rigtige retning. Lad os se nogle danske implementeringer.

Hvad mener du? Har de danske operatører snølet, eller er det mig, der ikke har forstået tingenes sammenhæng? Hvilke lokationsvariable tjenester vil du gerne se på markedet? Læg en kommentar.