Mobitys rapport on unge danskeres brug af sociale netværkssites nu online
Facebook, Mobile sociale medier, Sociale netværkstjenester, SpørgeskemaMobity-partner IT Universitet har nu offentligjort resultaterne af en online undersøgelse af unge danskere mellem 13-24 års brug af sociale netværkssites ” Danske unges brug af sociale netværk i et mobilt perspektiv”. Den viser blandt andet, at danske unge
- ikke bruger mere end to sociale netværkstjenester
- primært bruger sociale netværkssider til at styrke offline relationer og holde sig bredt orienteret
- helst vil have vennernes statusopdatering som billeder, efterfulgt af status om humør/følelse
- ikke er interesserede i at bruge sociale netværk kun på mobilen, men via en kombination af medier.
- .. men hvis servicen på mobilen er gratis, nem at bruge og vennerne er på, er der mange potentielle brugere.
Ny beta-version af widget portal klar til test!
Facebook, Mobile Monday, widget portalDen 2/5 2009 gik projektet i luften med en ny version der mangedobler brugerværdien af Widgeten.
Platformen indeholder:
- SKUM widget (dummy)
- Facebook widget
- Twitter widget
- RSS widget
Den nye version af facebook har:
· Status boks
· Nye beskeder
· Pokes
· Venneforespørgsler
· Gruppeinvitationer
· Begivenheder
· Samt statusfeed
Yderligere er Twitter tilføjet således at platformen søger at ligge på forkant med markedet.
Som med de andre betaudgaver så er denne optimeret til Nokia N95 og placeret på test servere.
Find platformen på m.mobity.dk
Speciale: Brugerdreven innovation – fra behov til koncept
Brugerdrevet innovation, User-Driven Innovationaf Louise Lundgaard, Pernille Hegnsholt Olsen, Morten Steinbach og Mie Fink Nielsen, ITU
Det er efterhånden en udbredt opfattelse, at brugerinddragelse undervejs i designprocesser kan medvirke til at gøre nye digitale produkter og tjenester mere relevante for brugerne, og dermed øge chancerne for, at brugerne tager designet til sig. Brugerdreven innovation er et udbredt begreb, et buzzword, som efterhånden er svært at komme udenom, når vi beskæftiger os med brugerinddragelse i designprocesser. Begrebet dækker over en række tilgange, der alle har til mål at innovere, det vil sige at skabe noget nyt. De forskellige tilgange har dog ofte varierende syn på, hvilke brugertyper som bør involveres, hvor og hvordan brugerne inddrages, og om designprocessen tager udgangspunkt i teknologiske muligheder eller i brugerbehov.
I vores speciale har vi kombineret forskellige metoder til brugerdreven innovation for at udfordre eksisterende designprocesser og komme til ny erkendelse om, hvordan vi skaber innovative løsninger. Her har vi både fokus på brugernes behov men samtidig på at inddrage særligt udvalgte brugertyper som meddesignere.
Vi har i den forbindelse tilrettelagt, gennemført og evalueret en designproces i praksis for at besvare følgende forskningsspørgsmål:
Hvordan bidrager det til en innovativ designproces at tage udgangspunkt i en behovsundersøgelse, og føre behovsanalysens resultater videre til en idé- og konceptudviklingsfase med udvalgte brugere som meddesignere?
Vi har valgt at arbejde casebaseret med udgangspunkt i udviklingsprojektet Mobity. Den specifikke case, vi har arbejdet med, består i at udvikle et digitalt koncept for sociale netværkstjenester på mobiltelefonen, der henvender sig til målgruppen 18 til 24 årige danskere.
Vores tilgang til digitalt design er funderet i interaktions design og co-design. Derfor har vi fra designprocessens begyndelse fokuseret på at identificere brugernes behov. Her har vi foretaget en struktureret kvalitativ undersøgelse af slutbrugernes sociale praksisser inden for brugskonteksten. Efterfølgende har vi involveret udvalgte brugere som meddesignere i en idé- og konceptudviklingsfase. Vores tilgang til at udvælge brugere som meddesignere har udgangspunkt i Eric von Hippels teori vedrørende lead users samt Everett M. Rogers teori om idealtyperne early adopters/opinion leaders.
I forhold til resultatet af vores undersøgelse vil vi fremhæve to væsentlige pointer:
For det første kan vi konkludere, at en dybdegående behovsanalyse gør os som designere i stand til at vurdere idé- og konceptudviklingsfasens resultater. For det andet gør behovsanalysen i højere grad designeren i stand til at sætte sig ud over egne interesser eller forestillinger om målgruppens behov. Behovsanalysen fungerer tillige som et fælles referencepunkt internt i designteamet.
Desuden kan vi konkludere at lead users, early adopters/opinion leaders med fordel kan inddrages i designprocessens praktiske fase, hvor der idégenereres ud fra behovsanalysens resultater.
Lead users har særlige evner til at generere innovative idéer og tænke i abstrakte baner. Dog er deres behov ofte unikke, og derfor ikke kompatible med slutbrugernes behov. Her har vi fundet det særligt anvendeligt at inddrage early adopters/opinion leaders. Denne brugertype evner at slå bro mellem behovsanalysens resultater og den praktiske designfase, da de er positivt indstillede overfor lead users innovationer men samtidig ser muligheder i innovationerne i forhold til slutbrugernes behov.
Dermed er både lead users og early adopters/opinion leaders væsentlige at inddrage i designprocessen i forhold til at udvikle innovative koncepter, der samtidig er familiære og relevante for slutbrugerne.
Læs hele vores speciale her
Betaversion af social mobiltjeneste lanceret på m.mobity.dk
UncategorizedDen Første betaversion af den sociale mobile tjeneste er lanceret på m.mobity.dk
Den sociale mobile netværkstjeneste er udviklet som en personlig og unik side, der bliver tilpasset til brugernes unikke behov. Vi arbejder til stadighed på at tjenesten skal blive mere intuitiv og indeholde flere personaliserbare muligheder.
Brugerne kan med løsningen samle flere sociale netværk og funktioner på en side. Servicen vil, når den er færdigudviklet, gøre det muligt for forskellige producenter at tilføje deres eksisterende indhold. Dette er opnået ved at benytte en tilpasset UWA-standard, hvorigennem producenter kan blive en del af brugernes forbrug af indhold og sociale netværk på mobilen.
Syv projektledererfaringer fra DR
projektledererfaringEfter at have præsenteret DR projektledererfaringer på EBST opstartsworkshop for brugerdreven innovation den 26/3 2009 i Odense, har DR lavet en gennemgang af 7 vigtige punkter man skal overveje når man arbejder med brugerdrevne innovationsprojekter under EBST.
Skrivelsen er tænkt som noget der kan formidles til alle nye projekter, da vi mener at det kan hjælpe nye projekter med nogle af de udfordringer de står overfor.
Sammenfatningen belyser 7 områder, man som projektleder skal
fokusere på, når man starter et ’brugerdrevet innovationsprojekt’ under EBST.
Sammenfatningen fokuserer på at projektlederne skal:
• sikre enighed om mål, formål og proces i projektet
• tilrettelægge en værdiskabende projektplan med milepæle og leveringer.
• planlæge alle væsentlige møder minimum et år frem
• udforme en udførlig plan for økonomi og regnskab herunder timeregnskab
• udarbejde rettighedsaftaler
• sikre, at der bliver lavet en lukket arbejdsplatform på internettet
• være konsekvente over for partnerne (en aftale er en aftale) og fokusere på overblik og det endelige projektmål
95% of Mobile Users Would Use More Data Services If Setup Were Easier
Innovation, Sociale netværkstjenester, TeknologiTwo-thirds of mobile users find phone setup as frustrating as changing bank accounts
Complexity is preventing uptake and usage of mobile applications and services, according to a survey of US and UK consumers commissioned by mobile device management (MDM) specialist Mformation. 95% of consumers surveyed indicated that they would be more likely to try new mobile services if setup was easier. Complex setup issues are also preventing 45% of people from upgrading to new, more sophisticated mobile phones. Moreover, 61% of these mobile users say phone setup is as frustrating as changing a bank account.
Whitepapers omkring brugerdrevet innovation
Brugerdrevet innovation, Brugerinteraktion, Innovation, Lead-users, User-Driven InnovationInnocept Consult har skrevet seks whitepapers der omhandler de centrale aspekter og teorier der underbygger en værdifuld brugerdrevet innovationsstrategi.
De seks whitepapers skal ses som et støtteværktøj til arbejdet med brugerdrevet innovation, hvor deres individuelle fokus gør det muligt at skabe en værdifuld brugerdrevet innovationsstrategi.
Kort beskrivelse af de respektive papers:
A historic perspective on user-driven innovation
This paper introduces the theoretical foundation for user-driven innovation that has been developed during the past three decades.
The source of innovation
This paper focuses on the source of innovation, i.e. who has the ability to innovate.
Lead users
This paper explores how the innovator himself is a central figure in the UDI theory. This is acknowledged in much of the research on UDI and a key challange becomes to find out who the innovators are, where they are, and how they can be utilized.
Sticky information
This paper focuses on key aspects of value creating activities, namely the ability of learning from other subjects and transferring that knowledge.
Toolkits for user innovation
This paper explores how the cost of extracting sticky information is able to be lowered by utilizing advances in mobile and computerization.
User communities
This paper explores how user communities are composed and how they can work well enough to create and sustain complex innovations.
Stor undersøgelse af danskernes brug af sociale netværkstjenester
UncategorizedPå tirsdag d. 11. november afholder IT- og Telestyrelsens IT-sikkerhedskommite en stor endagskonference om danskernes adfærd på de sociale netværkstjenester. “Privat på Profilen”. En del af konferencen består af en præsentation af en stor undersøgelse kommitten har foretaget: dels en kvalitativ undersøgelse af unge på 13-17 års brug af sociale netværkstjenester, herunder deres motiver og barrierer for at bruge tjenesterne, dels en kvantitativ undersøgelse af voksne brugeres (+18) brug af sociale netværkstjenester, herunder hvem har en profil på en online social tjeneste og hvor meget bruges den? Eftersom det er en offentlig undersøgelse, gøres den efterfølgende tilgængelig i sin fulde form på deres website! Selvom kommitteens fokus naturligt (og tiltrængt) er på deling af private informationer i det digitale offentlige rum, er der helt sikkert data i denne undersøgelse, vi i projektet kan bruge til noget.
Hvordan bliver mobil-tv en succes?
Innovation, Mobil-tv, Mobile sociale medier, TeknologiUdviklingschefen i BBC, James Cridlan har i et interview til kampanje.com udtalt at han ikke ser at mobil-tv bliver en succes i Europa. James Cridlan udtaler at dette bl.a. skyldes at – ”Europæere er ikke så knyttede til tv. Derfor har det ikke vært nogen stor efterspørgsel efter det”. Dette bliver yderligere underbygget af Nick Piggot fra den kommercielle radiostation Global Radio, der heller ikke ser noget stort behov for mobil-tv i Europa indenfor en overskuelig fremtid.
Hvad skal der til for at mobil-tv skaber en forøget brugsværdi?
DR ser specielt i det unge segment, et klart ønske og behov for at se mobilt-tv. Udfordringen er at gøre mobil-tv til en del af noget større, da vi vurdere at mobil-tv i sig selv, ikke giver brugerne nok værdi.
Med baggrund i de mange erfaringer omkring mobilebrugerbehov dette projekt har samlet, har vi fundet at mobil-tv kan blive meget værdifuldt når det bliver del af en større socialiseringsproces. Hvis man tilføjer en chat funktion til mobil-tv kan en gruppe diskutere fx en fodboldkamp live, eller hvis man laver en fanklub omkring en given serie eller skuespiller kan man skabe en unik merværdi for brugerne. Dette kan udvikle værdifulde interessefællesskaber, hvilket giver brugerne en unik merværdi som de ellers ikke ville kunne opnå ved ’rent’ mobil-tv.
Der sker rigtigt meget indenfor mobiltjenester lige nu, mobil-tv bliver et vigtig tilbud til brugerne. Udfordringen er at udvikle det koncept der udnytter mobilens unikke funktioner og tilstedeværelse sammen ved mobil-tv produkter.
Den mobile fremtid jfr. Nokia
Sociale netværkstjenester, TeknologiPå Nokia’s strategimøde - Helsinki i sidste uge, åbnede Nokia op for deres syn på fremtidens mobiltjenester. Nokia præsenterede en række områder som de forventer vil blive centrale områder for mobiltjenester.
Mobilen som sundhedskontrol
Mobilen bliver udviklet til at opfange vitale sundhedsinformationer som den om nødvendigt kan videresende til Lage eller ringe 112.
Trafikvejledning
Ved at benytte antonym information fra alle telefoner kan man udvikle et realtids færdselskontrol. Denne tjeneste kunne fx beregne, hvor og hvornår der vil opstå kø på den rutte man har valgt og derfor forslå alternativer.
Vejrmelding
Med telefoner der kan benytte kamera og måle temperatur, luftfugtighed mm. kan man via de 3.3 milliarder telefoner verden over få en fantastisk værktøj til lokale og globale vejrprognoser.
Live brugerjournalister
De brugere der er til stede når nyhederne sker, vil få redskaber der giver dem journalistegenskaber.
E-læring
Mobilen bliver et centralt uddannelsesværktøj inden for mange centrale uddannelsesområder, hvad enten det er grunduddannelse eller efteruddannelse.
Point and Find
Ved at benytte kameraet i mobilen kan man via et billede få oplyst hvad det er man kigger på mm.
Indendørs navigation
Trådløse net der fungerer indendørs benyttes navigation. Modsat GPS der oftest ikke fungere indendørs skal man fx i supermarkeder, kunne finde rundt til de relevante vare.
Nokia nærmer sig en verdensmarkedsandel på 40 % og med 3.3 milliarder mobilbruger hvor 40 % har en Nokia telefon er der grund til at lytte til dem. Nokias strategiske fokus bliver i stigende grad skiftet mod tjenester og services på mobilen, dette er ’nok’ drevet af de fremtidige forventninger til reklameindtægter mm. Ikke desto mindre er Nokia på mange områder trendsættende for den mobile udvikling og derfor er det vigtigt at forstå deres fremtidsvisioner og forventninger, da det er deres(og andres) mobilterminaler vi skal udvikle til.
