09Mar

Speciale: Brugerdreven innovation – fra behov til koncept

Brugerdrevet innovation, User-Driven Innovation Af Mie Fink

af Louise Lundgaard, Pernille Hegnsholt Olsen, Morten Steinbach og Mie Fink Nielsen, ITU

Det er efterhånden en udbredt opfattelse, at brugerinddragelse undervejs i designprocesser kan medvirke til at gøre nye digitale produkter og tjenester mere relevante for brugerne, og dermed øge chancerne for, at brugerne tager designet til sig. Brugerdreven innovation er et udbredt begreb, et buzzword, som efterhånden er svært at komme udenom, når vi beskæftiger os med brugerinddragelse i designprocesser. Begrebet dækker over en række tilgange, der alle har til mål at innovere, det vil sige at skabe noget nyt. De forskellige tilgange har dog ofte varierende syn på, hvilke brugertyper som bør involveres, hvor og hvordan brugerne inddrages, og om designprocessen tager udgangspunkt i teknologiske muligheder eller i brugerbehov.

I vores speciale har vi kombineret forskellige metoder til brugerdreven innovation for at udfordre eksisterende designprocesser og komme til ny erkendelse om, hvordan vi skaber innovative løsninger. Her har vi både fokus på brugernes behov men samtidig på at inddrage særligt udvalgte brugertyper som meddesignere.

Vi har i den forbindelse tilrettelagt, gennemført og evalueret en designproces i praksis for at besvare følgende forskningsspørgsmål:

Hvordan bidrager det til en innovativ designproces at tage udgangspunkt i en behovsundersøgelse, og føre behovsanalysens resultater videre til en idé- og konceptudviklingsfase med udvalgte brugere som meddesignere?

Vi har valgt at arbejde casebaseret med udgangspunkt i udviklingsprojektet Mobity. Den specifikke case, vi har arbejdet med, består i at udvikle et digitalt koncept for sociale netværkstjenester på mobiltelefonen, der henvender sig til målgruppen 18 til 24 årige danskere. 

Vores tilgang til digitalt design er funderet i interaktions design og co-design. Derfor har vi fra designprocessens begyndelse fokuseret på at identificere brugernes behov. Her har vi foretaget en struktureret kvalitativ undersøgelse af slutbrugernes sociale praksisser inden for brugskonteksten. Efterfølgende har vi involveret udvalgte brugere som meddesignere i en idé- og konceptudviklingsfase. Vores tilgang til at udvælge brugere som meddesignere har udgangspunkt i Eric von Hippels teori vedrørende lead users samt Everett M. Rogers teori om idealtyperne early adopters/opinion leaders. 

I forhold til resultatet af vores undersøgelse vil vi fremhæve to væsentlige pointer:

For det første kan vi konkludere, at en dybdegående behovsanalyse gør os som designere i stand til at vurdere idé- og konceptudviklingsfasens resultater. For det andet gør behovsanalysen i højere grad designeren i stand til at sætte sig ud over egne interesser eller forestillinger om målgruppens behov. Behovsanalysen fungerer tillige som et fælles referencepunkt internt i designteamet.

Desuden kan vi konkludere at lead users, early adopters/opinion leaders med fordel kan inddrages i designprocessens praktiske fase, hvor der idégenereres ud fra behovsanalysens resultater.  

Lead users har særlige evner til at generere innovative idéer og tænke i abstrakte baner. Dog er deres behov ofte unikke, og derfor ikke kompatible med slutbrugernes behov. Her har vi fundet det særligt anvendeligt at inddrage early adopters/opinion leaders. Denne brugertype evner at slå bro mellem behovsanalysens resultater og den praktiske designfase, da de er positivt indstillede overfor lead users innovationer men samtidig ser muligheder i innovationerne i forhold til slutbrugernes behov.

Dermed er både lead users og early adopters/opinion leaders væsentlige at inddrage i designprocessen i forhold til at udvikle innovative koncepter, der samtidig er familiære og relevante for slutbrugerne.

Læs hele vores speciale her

Share/Save/Bookmark

1 comment

Monday, March 9th, 2009 at 11:53 am and is filed under Brugerdrevet innovation, User-Driven Innovation. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

Comments so far.

  1. Posted by Online speciale om brugerdreven innovation « mortensteinbach on Sunday 15th March

    [...] Du kan læse et blog-indlæg om de væsentligste pointer i specialet her> [...]

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.

  • Seneste kommentarer

    • marks: Lige et par noter omkring Jaiku, som jeg er voldsomt afhængig af: S60-klienten kom _før_ web-klienten,...
    • CBPE: Opdatering på brugerinteraktion: Efter en fremragende weekend har mere ind 500 brugere bidraget til debatten,...